Ofte stillede spørgsmål

Finder du ikke svar på dit spørgsmål så skriv endelig til os. Vi plejer at være super hurtige til at svare på mail: abctelte@abctelte.dk

Ja det kan vi. Prisen afhænger af din adresse samt om ordren er med eller uden telt. Prisen kan for de fleste postnumre beregnes i vores kurv, ellers er i velkone til at sende os en mail. 

Det er afhængig af hvor langt det skal transporteres. Din leveringspris vil blive beregnet når du har puttet din ordre i kurven.

Som udgangspunkt leverer vi 1-3 dage før festen, altid senest dagen før festen, med mindre andet ønskes. Ca. en uge før festen får i den endelige leveringsdag.

Vores fragtpriser er baseret på samkørsel af vores ordrer, hvorfor vi ligger vores ruter med ret kort varsel. Hvis du ønsker meget specifikt leveringstidspunkt kan der aftales kurerpriser

Det behøver du ikke. Ca. 1 uge før levering modtager du en mail om hvilken dag vi kommer. Her skal du så svare tilbage om du er hjemme eller om borde/stole/service kan leveres i garage eller lign. Hvis du skal have telt kan du være hjemme, eller du kan på forhånd sende os et oversigtskort over placering. Hvis i selv skal stille med hjælpere ved opstilling og nedtagning skal de selvfølgelig være til stede 🙂 

Hvis du selv kan hente tingene vil der i din ordrebekræftelse være en kode – med den kan du få adgang til vores nøgleboks, hvorefter du kan låse dig ind i vores ind/udlevering, så vil de bestilte varer stå klar til dig med navn på. Det er således frit hvornår du henter og returnerer. Tingene er typisk klar fra et par dage før brug, det står også i din ordrebekræftelse. 

Husk at alle effekter skal transporteres i lukket bil eller trailer, hvis ikke der er lavet anden aftale herom. 

Det er til enhver tid lejer der har ansvar for alle lejede effekter i hele leje perioden. Det vil sige fra levering/afhentning til afhentning/returnering. Det er dog altid os der har ansvar for stormskader i forbindelse med opsætning af telte, såfremt retninglinierne for brug er fulgt. Forsikring kan tilkøbes på vores lejede produkter. Forsikring koster 6 % af lejebeløbet og så er du totalforsikret ved brand, vandskade, hærværk eller tyveri indtil 30.000 kr. – også af interiør i teltet eller garagen!

Til spisning anbefaler vi 1 m2 per person ved rektangulære borde, 1,5 m2 per person ved runde borde. Dertil kommer plads til buffet, bar, gavebord, dansk m.m. Vi vejleder jer naturligvis gerne i netop jeres behov.

Under de enkelte telte er det muligt at fin 3d tegninger med eksempler på indretning – det kan give dig en ide om hvor meget tingene fylder i teltet. 

Du skal beregne et teltplads der på hver led er min. 20 cm større end teltets mål. Det for at fødder og jordspyd kan være der. 

Hvis intet andet er aftalt fastgøres teltet med jordspyd på 40-130 cm. Det er vigtigt på forhånd at orientere os hvis der er rør, ledninger eller lign. der skal tages hensyn til. 

Alle 6 og 9 m telte er incl opsitlling og nedtagning inden for 10 m gåvej fra mulig parkering med lastbil og stor trailer – i praksis vil det sige forhaven. Skal det om i bagehaven vil vi gerne have et par hjælpere fra kundens side, eller der kan betales for ekstra medgået tid.

Ved telte i 12,15 og 20 m bredde aftaler vi individuelt hvilken løsning der passer kunden bedst. Ingen telte lejes ud uden hjælp til opstilling – der vil således altid være min. 1 medhjælper der sikrer at teltet står korrekt. 

Ja det kan der. Det har ingen betydning for teltet med et skrånende terræn. Er terrænet bakket kan det give lidt flere udfordringer

Gulv: 

Som udgangspunkt følger gulvet terræn. Jo mere plan underlaget er jo mere plan bliver gulvet. Generelt er det dog vores erfaring at græsplænen kan hælde mere end folk tror, før det bliver et problem inde i teltet. I forhold til ujævn græsplæne er små knolde/muldvarpeskud ikke så gode hvis gulvet skal ligge ordentligt, små huller har ingen betydning. 

Teltet kan sagtens sættes op hen over et mindre bed eller træ. Det skal selvfølgelig bare ikke være højere end teltets tag på det givne sted. Hvis i vælger plast gulv kan det ligges omkring bedet, springvandet eller lign – så kan det faktisk blive en rigtig fint dekoration i teltet. 

Al vores service udlejes incl. obligatorisk opvask. Dette for at sikre perfekt rene og hygiejniske produkter til næste kunde. Alle vores serviceprodukter vaskes i specielle vaskeanlæg tilpasset servicetypen og med en høj temperatur der sikrer god hygiejne.

Alle vores serviceprodukter leveres i vaskbare kasser.

Hvis i gerne selv vil vaske op – eks mellem retterne – er det ok med porcelæn, men bestik og glas må i ikke selv vaske. 

Ja det kan du. Servicen leveres flot og klar til opdækning. Bestik og glas flot og blank.

Servicen leveres i langt de fleste tilfælde på vogne med hjul der er nemme at flytte rundt i forbindelse med opdækning og oprydning. 

Vi plejer at sige at vi bliver glade når vi kan se i har brugt servicen, men vi behøver ikke kende menuen 🙂 

Du har som kunde forpligtelse til at returnere det lejede materiel. Skulle der blive smadret noget skal det erstattes, men kun til kostpris, vi lægger ikke ekstra fortjeneste oven i.

Luk menu
×
×

Kurv

Close Panel